Få konkret erfaring til dit CV med en lærerig praktik hos Wash World
Vil du have en praktikplads, hvor du kan udvikle dine færdigheder og arbejde med reelle projekter, der gør en forskel? Som praktikant hos Wash World bliver du en del af vores dedikerede udviklingsteam og får chancen for at arbejde tæt sammen med erfarne eksperter inden for både frontend- og backend-udvikling. Sådan støtter og udvikler vi dig i praktikperioden Gennem hele praktikperioden er du tilknyttet en mentor, der støtter din udvikling, og som praktikant deltager du aktivt i teamets dagligdag. Du bliver en integreret del af vores Scrum-processer med blandt andet daglige stand-ups, sprintplanlægning og retro. Det får du med i rygsækken Hos Wash World er vores interne IT-udviklingsteam ansvarlige for udvikling af kritiske systemer, der understøtter forretningen og skaber værdi for vores kunder. Vi arbejder blandt andet med:
- Medlemssystemer og abonnementsstyring
- Field service-systemer til vores teknikere i marken
- Software til betalingsterminaler og nummerpladeaflæsning
- Vores website og andre interne og eksterne løsninger
- Dataintegration og dataanalyse for at forbedre kundeoplevelsen og optimere driften
Vi tager imod praktikanter inden for UX, multimediedesign, datamatiker, softwareudvikling, webudvikling og e-handel. Uanset din baggrund bliver du en aktiv del af teamet og arbejder med projekter, der skaber værdi for både kollegaer og kunder. Vi benytter Google Cloud Platform, og vores tech stack inkluderer PHP, Ruby, React, Next.js, React Native og Figma. Og der er gratis frokost! Sådan kommer du i kontakt med os Ønsker du at høre mere om vores praktikforløb, eller er du klar til at sende din ansøgning? Kontakt vores CTO, Jakob Snedled, på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig!